Jyderup og omegn set fra luften - før Google

Denne side er tænkt som en hjælp til at finde og se de mange lokale luftfotos, der er blevet digitaliseret og nu er tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks interaktive kort ”Danmark set fra luften – før Google”.

Der ligger nu mere end 2.500 luftfotos fra perioden 1936 til 1990 af huse, gårde, forretninger og virksomheder fra Jyderup og omegn på kortet i en imponerende kvalitet. De fleste fotos er taget af luftfotografen Sylvest Jensen og nu digitalt indscannet på Det Kongelige Bibliotek. De var lagt på kortet i serier på bl.a. dyrskuepladsen og er derefter genkendt og placeret korrekt på kortet af lokale frivillige kræfter.

Via menuen øverst på denne side kan man vælge at se luftfotos af Jyderup fra en bestemt årrække eller gå direkte til et lokalt område i oplandet.

Kortsiderne åbner i en nyt vindue, som bør lukkes inden der vælge en ny side i menuen. Man får den bedste oplevelse på en computer eller tablet i liggende tilstand.

Under "Eksempler" i menuen er nogle direkte links til luftfotos af bygninger, der ikke findes længere eller er ombygget til nye formål.

Under "Infomateriale" findes bl.a. links til beskrivelse af luftfotoarkiverne på Det Kongelige Bibliotek samt en lokal vejledning i pdf-format, der kan downloades og udskrives.

Følg også Facebook gruppen "Jyderups historie i ord og billeder", hvor mange luftfotos bliver delt og kommenteret af medlemmerne.

Ivan Frederiksen & Sean Krossing – Oktober 2017